Køb billetter

Køb billetter

Om os

HVAD ER KOLD FESTIVAL?

KOLD Festival er en bynær venue-festival, der folder sig ud midt i hjertet af Kolding. Fra den 29. til 31. januar 2026 byder byen på musikoplevelser spredt rundt på forskellige venues i midtbyen.

Festivalen præsenterer et væld af musikalske oplevelser på tværs af genrer – fra det velkendte til det nyskabende og overraskende. Selvom festivalen finder sted i årets kolde måneder, lover vi, at du kan holde varmen, hyggelig stemning og opleve masser af god energi.

KOLD Festival er skabt og drevet af MusikKolding i tæt samarbejde med en lang række lokale aktører, der bygger på fællesskab på tværs.

about
about

BÆREDYGTIGHED

KOLD Festival bestræber sig på at være bæredygtig, der hvor vi kan. Bl.a. prioriterer vi, at festivalarmbåndene er lavet af genanvendeligt materiale. Det samme gælder for det merchandise, der bliver lavet til festivalen, f.eks. er emballagen på vores KOLD bolsjer lavet af et bæredygtigt materiale. Det er et fokuspunkt, som vi gør en dyd ud af at undersøge mulighederne inden for.

GDPR

Ved arrangementer arrangeret af MusikKolding tages der regelmæssigt billeder med hjælp fra vores fotografer, personale og frivillige.


Vi kan offentliggøre billeder som en del af vores aktiviteter. Dette inkluderer muligvis offentliggørelse af billeder f.eks. via opslag, hjemmeside, sociale medier mv. Behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.


Alle har ret til at gøre indsigelse både før og efter offentliggørelsen. Vi fjerner billeder, hvis dette ønskes. Vi behandler kun personoplysninger, når det er nødvendigt for at udføre vores opgaver til gavn for vores forening og vores formål.


Har I spørgsmål eller ønsker I at gøre indsigelse, er I velkomne til at kontakte os på musikkolding@kolding.dk eller på tlf. 20 22 86 30.

about